Ofte stillede spørgsmål og svar
Få svar på de oftest stillede spørgsmål om at flytte ind og bo på Thors Bakke.
Ja, men du skal lave en aftale om det på forhånd. Kontakt centerleder Mikkel Graversen på tlf. 21 39 43 99 for at lave en aftale.
Du skal visiteres til en ældrebolig via Visitationsenheden, som kan kontaktes via telefon 89 15 25 50 eller mail visitation@randers.dk. Hvis du har brug for at sende personfølsomme oplysninger, skal du bruge denne mail i stedet: Sikker_sundhedogaeldre@randers.dk.
Derefter vurderer en visitator, om du er berettiget til en ældrebolig. Hvis du er det, laver visitatoren en boligindstilling, og du kommer på venteliste til en bolig. Din plads på ventelisten er afhængig af, hvor akut behovet for en ældrebolig er.
Læs mere om at søge bolig og ventetid til bolig på Thors Bakke.
På vores side om indflytning på Thors Bakke kan du læse om:
- hvad du skal sørge for inden indflytning.
- hvad du skal have med, når du flytter ind.
- indflytningssamtalen.
Når du flytter ind på Thors Bakke, skal du have alt det med, som du har brug for. Det gælder:
- møbler
- gardiner
- lamper
- køkkenting
- tøj
- sengetøj
- håndklæder
- ting til personlig hygiejne.
Hvis du har hjælpemidler, skal disse også flyttes med.
Hvis du tager din egen seng med, skal du være opmærksom på, at du selv skal sørge for at få den fjernet igen, hvis du får brug for en plejeseng i stedet.
Der er ikke besøgstid i din bolig. Det er dit hjem, og du bestemmer selv, hvornår du vil have besøg, og hvem du vil have besøg af.
Når du bor på Thors Bakke, har du udgifter til husleje og forbrug (el, vand og varme).
I mange tilfælde kan boligstøtte dække mere end to tredjedele af huslejen.
Du skal også betale indskud for din bolig.
Din hverdag på Thors Bakke afhænger af, hvordan du gerne vil leve dit liv. Kan du lide at sove længe, læse gode bøger, se TV og få besøg af familien, så kan du stadig gøre det, når du bor på Thors Bakke.
Hvis du har lyst, kan du deltage i forskellige aktiviteter med personalet og andre beboere.
At bo på Thors Bakke er på mange måder som at bo i en almindelig lejebolig – blot med den forskel, at der er hjælp og støtte fra fagpersoner lige ved hånden og mulighed for fuld forplejning.
Vi aftaler med dig og dine pårørende, hvilke opgaver I selv står for, og hvilke opgaver personalet står for. Dog er der nogle opgaver, vi som udgangspunkt forventer, at dine pårørende hjælper dig med.
Læs om dine pårørendes opgaver før, under og efter indflytning.
Som beboer på et ældrecenter har du ret til klippekortet. Klippekortet er et tilbud, hvor du får 15 minutters ekstra hjælp om ugen oven i den hjælp, du får i forvejen.
Du kan selv bestemme, hvad du gerne vil bruge tiden på. Nogle bruger også klippekortet på at gå en tur med ledsager, ekstra rengøring, en udflugt eller spille kort med en medarbejder. Mulighederne er mange – og du skal selvfølgelig vælge det, der har værdi for dig.
Du kan også spare tiden sammen, hvis du gerne vil have hjælp til en aktivitet af længere varighed.
Har du flere spørgsmål? Kontakt os
Mere om at bo på Thors Bakke
Boligerne
Læs om boligerne på Thors Bakke, herunder mulighederne for TV, internet og telefon m.m.
Sådan får du en bolig
Se hvordan du søger en bolig på Thors Bakke, og hvordan reglerne for ventetid er.
Indflytning
Læs hvordan indflytning foregår, og hvad du og dine pårørende selv skal sørge for.
Økonomi
Få et overblik over husleje og øvrige udgifter, du vil have som beboer på Thors Bakke.