Bo på Thors Bakke

Ældrecenter Thors Bakke ligger i Randers midtby lige ved siden af Randers Sundhedscenter.

Thors Bakke består af 47 ældreboliger med mulighed for kald og en aflastningsplads. Seks af boligerne har plads til to beboere, så f.eks. ægtepar kan bo sammen.

Vores beboeres plejebehov er meget forskellige. Nogle af vores beboere er stort set selvhjulpne, men har brug for støtte til enkelte daglige gøremål, mens andre skal have meget støtte i det daglige. Vi har et aldersspænd fra 45-100+ år.

41 af ældreboligerne er torumsboliger. De øvrige seks ældreboliger er trerumsboliger, som er velegnede for ægtepar. Alle ældreboligerne er moderne, lyse og velindrettede og har egen altan.

Aflastningsboligen er en torumsbolig med plejeseng, sengebord, almindelig stol og bord samt fjernsyn. Er du på aflastningsophold, kan du også benytte opholdsrummet.

Hvis du har lyst til at se ældrecentret og en af vores boliger, er du velkommen til at kontakte centerlederen.

Mere om boligerne