Mad og café

Du skal som udgangspunkt selv sørge for forplejning, når du bor på Thors Bakke. Vi har dog egen café, hvor du kan købe mad.

Du har eget køkken i din bolig på Thors Bakke, og du eller dine pårørende skal selv sørge for din forplejning.

Hvis du ikke selv kan købe ind, kan du bestille købmandsvarer og få dem leveret. Personalet kan hjælpe dig med at bestille varer og sætte dem på plads.

Personalet kan hjælpe dig med at varme din mad.

I stedet for at lave mad i dit eget køkken kan du også vælge at købe mad og spise i caféen eller lave mad sammen med de andre beboere i vores fælleskøkken.

Du kan også få leveret mad fra Madservice Kronjylland. Dette skal du dog først visiteres til. Kontakt Visitationsenheden for at blive visiteret til madservice.

 

Caféen

Vores café på Thors Bakke er for vores beboere, deres pårørende og personalet.

Caféen ligger i stueetagen ved siden af indgangen. Der er stole og borde med direkte udsyn til køkkenet.

I caféen kan du købe en varm ret og dessert, en sandwich, salat eller smørrebrød. Om eftermiddagen kan du købe kaffe, kage og boller.

Som beboer på Thors Bakke får du en menuplan udleveret hver måned. Du kan også se menuplanen i caféen.

Der er frokost i cafeen fra kl. 11.30-12.30. Du kan dog købe drikkevarer og mad før denne tid, når køkkenpersonalet er i køkkenet for at forberede frokosten.

Du må gerne invitere gæster med i caféen. Hvis du vil tage mere end to gæster med i caféen, bør du dog give caféen besked på forhånd.

Hvis du gerne vil holde et selskab, kan du booke salen til det. Du kan bestille mad til selskabet i caféen. Du skal bestille maden mindst 10 dage i forvejen.

1 / 2