Bliv frivillig på Thors Bakke
Vil du være frivillig og gøre en forskel for beboerne på Thors Bakke?
Hvis du gerne vil være frivillig på Thors Bakke, kan du kontakte vores frivilligguider.
At være frivillig på Thors Bakke er en fantastisk måde at hjælpe ældre med at få en øget livskvalitet. Der er mange forskellige måder, du kan være frivillig på hos os, afhængig af interesser og evner. Nogle opgaver du som frivillig kan hjælpe med, inkluderer socialt samvær, hvor du kan bruge din tid på at snakke og hygge med beboerne, som ofte sætter stor pris på at have nogen at tale med. Du kan arrangere spil, højtlæsning eller lave bevægelsesaktiviteter, der bidrager til socialt samvær.
En anden mulighed kan være udeliv, hvor du får mulighed for at tage på gåture, cykelture eller sidde i vores hyggelige gårdhave og nyde det dejlige vejr. De fleste af vores beboere nyder at komme ud, men har brug for hjælp for at kunne det.
Lige nu har vi frivillige, som arrangerer fredagsbar, spisegruppe, banko, quiz, brætspil og filmhygge. Derudover har vi også flere frivillige, som agerer besøgsven og ledsager for flere af vores beboere.
Som frivillig vil du løbende blive tilbudt at deltage i diverse gratis kurser for at give dig mulighed for at videreudvikle relevante kompetencer til de aktiviteter, du ønsker at skabe for vores beboere.
Vi vil tage imod dig med åbne arme, og vi vil værdsætte det arbejde, du gør for vores beboere.
Vil du være frivillig på flere ældrecentre?
Hvis du gerne vil være frivillig på flere ældrecentre, kan du udfylde en formular. I formularen skal du angive dine kontaktoplysninger og ønsker til dit arbejde som frivillig. Derefter bliver du kontaktet af en frivilligkoordinator, som aftaler med dig, hvad du skal lave som frivillig og på hvilke ældrecentre.
På Randers Kommunes hjemmeside kan du læse mere om at være frivillig på ældreområdet og få inspiration til, hvad du kan lave som frivillig.